Citronkartofler
Citronen giver de ovnbagte kartoffelbåde et frisk pust og spiller godt sammen med krydderierne. Server dem til en hovedret eller som en snack med lidt dip.
Ingredienser
- 1 kg kartofler
- saften af 1 citron
- 3⁄4 dl olie
- 2 tsk oregano
- 2 spsk salt
- peber
Skræl kartoflerne og skær dem i både.
Pres citronen og bland saften med olie, oregano, salt og peber.
Vend kartoflerne i citronblandingen og hæld det hele i en bradepande, hvor de ligger i ca. 2 lag.
Steg i ovnen ved 200 grader i 1 time. For variationens skyld kan oregano godt erstattes med timian.