Kinesisk kylling
Lav kylling på smagfuld (og asiatisk) manér. Kødet svøbes i stærke, søde, salte smagsnuancer, før det steges med sunde grøntsager, der også giver retten en flot farvepalet, som fremstår festlig og indbydende på middagsbordet. Den er både velegnet som almindelig hverdagsmad eller til en gæstemiddag.
Ingredienser
til 2 personer- 4 spsk kyllingefond
- 2 spsk sojasauce
- 2 spsk riseddike eller hvidvinseddike
- 4 spsk hoisinsauce
- 2 spsk sesamolie
- 4 spsk sukker
- 4 tsk majsstivelse
- 2 tsk chilipulver
- 2 spsk ingefær
- 2 fed hvidløg
- 1 frisk chili
- ca. 280 g kyllingeinderfilet
- 1⁄2 hoved broccoli
- 5 gulerødder
- 100 g grønne bønner
- 6 champignoner
- 2 spsk olie
- ris eller nudler
Bland kyllingefond, soja, eddike, hoisinsauce, sesamolie, sukker, majsstivelse og chilipulver sammen i en skål. Kom kyllingestykkerne i marinaden.
Hak ingefær og hvidløg fint. Flæk chilien på langs og fjern kernerne. Skær chilien i tynder strimler.
Skær broccolien i mundrette stykker, gulerødderne i tynde strimler og champignonerne i kvarte.
Varm olien op til høj varme i en wok eller en gryde. Svits hvidløg og ingefær ca. 10 sekunder inden chili og kylling tilsættes. Når kyllingen er svitset på alle sider tilsættes broccoli og gulerødder. Lad det svitse et par minutter inden bønner, champignoner og resten af marinaden tilsættes.
Servér når grøntsagerne er møre, men stadig har bid, sammen med ris eller nudler.