Æblekageshots – shots der smager af æblekage
Hvis du elsker æblekage, så er de her æblekageshots altså lige sagen. Den meget simple blanding af æblejuice, Galliano og flødeskum smager nemlig præcis som den traditionelle danske dessert.
Ingredienser
til 6 stk- 1 1⁄2 dl æblejuice
- 1⁄2 dl Galliano eller Licor 43
- 1 dl piskefløde
Hæld æblejuice og Galliano op i en lille kande eller en flaske. Bland det sammen, og hæld det så op i shotglassene.
Pisk fløden til flødeskum, og kom den evt. op i en sprøjtepose. Fordel den på toppen af shotsene, og server.
Tip:
Shotsene smager allerbedst, hvis de serveres kolde. Opbevar derfor æblejuice og Galliano på køl, og kom evt. shotglassene i fryseren, inden de skal bruges.
Se også:
Den populære opskrift på Københavnerstang-drinken, der smager fuldstændig ligesom den lækre is.