Agurk med granatæble
Den sprøde agurk, den cremede flødeost og de saftige granatæblekerner klæder hinanden fortrinligt, og udtryksmæssigt får du en smuk lille servering, som kan nydes både til hverdag og fest.
Ingredienser
til 6 personer- 1 agurk
- 1 bdt persille eller basilikum
- 200 g flødeost naturel eller smuldret feta
- salt
- peber
- 1⁄2 granatæble
Skyl agurken, og skær den i skiver.
Skyl ligeledes persillen, og hak den. Bland den sammen med osten, og smag til med salt og peber.
Pil kernerne ud af granatæblet.
Smør flødeost-blandingen ud på agurkeskiverne, og læg nogle granatæblekerner på toppen.
Så er de klar til servering.