Italiensk julemad
Ligesom i Danmark, er italiensk julemad først og fremmest kendetegnet ved, at der er rigeligt af den. Se her hvad der serveres til jul i Italien.
For de fleste italieneres vedkommende, er den 24. og den 25. december julens vigtigste dage, hvad angår traditionel italiensk julemad.
Julemad med masser af fisk
Juleaften serveres der masser af fisk. En typisk forret kunne f.eks. omfatte en salat med alt godt fra havet eller diverse antipasti med fisk og grøntsager. Til hovedretter kan serveres pastaretter såsom spaghetti med tun, fettuccine med laks eller risotto med rejer eller andre skalddyr. Den italienske julemad ledsages naturligvis af diverse former for tilbehør, f.eks. kartofler med rosmarin eller andre af årstidens grøntsager.
Julemiddagen afsluttes med italiensk dessert i form af italienske kager, slik osv.
Italiensk jul med pasta og kødretter
Juledag fortsættes det italienske festmåltid med en pastaret i form af tortellini eller cappelletti til forret. Til hovedret er fyldt hane eller gås blandt de populære retter - naturligvis med diverse former for tilbehør (f.eks artiskokker i hvidvin eller en grøntsagsgratin). Juledag er desserten ofte panettone, de søde italienske brød (de kan fyldes med is, eller serveres med chokoladesauce).
Med disse forslag til traditionel italiensk julemad, er der blot tilbage at ønske alle brugere af WebOpskrifter.dk en glædelig jul.