Madplan til 3 personer
Du finder den samlede indkøbsliste i bunden af siden.
Udskriv printervenlig PDF
Laksefileter i ovn med nye kartofler og jordbærsalat
One pot kylling med ris og asparges
BBQ svinemørbrad med kartoffelsalat
Kyllingefileter i fad med pesto og tomatflødesovs
Æggekage i fad med asparges og skinke
Se den næste sommer madplan
- 1 ½ kg nye kartofler (OBS! Der koges ekstra kartofler, og halvdelen gemmes til dag 3)
Laksefileter i ovn:
- Ca. 450 g laksefilet
- 3 fed hvidløg
- 1 dl honning
- 1 ½ dl grov sennep
- 1 spsk olivenolie
- Salt
- Peber
Jordbærsalat med mormordressing:
- 1 ½ spsk citronsaft
- 1 ¼ spsk sukker
- 1 ½ dl fløde
- 1 hjertesalat
- 100 g ærter (friske eller frosne)
- 200 g jordbær
Skrub de nye kartofler grundigt, og kog dem i let saltet vand, til de er møre og stadig har bid. Forbered laks og salat, imens kartoflerne koger.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skær skindet af laksefileterne. Pres/riv hvidløgene, og bland dem sammen med honning og sennep. Rør olien i. Smag til med salt og peber.
Læg laksefileterne i et ildfast fad - tæt op ad hinanden med et par millimeters mellemrum, så marinaden lige akkurat kan trænge ned mellem stykkerne. Hæld marinaden over fisken, og bag i ovnen i ca. 8 minutter. Indstil derefter ovnen til "grill", og bag i yderligere 4-5 minutter, eller til marinaden er karamelliseret. Lav salaten, imens laksen er i ovnen.
Rør citronsaft og sukker godt sammen til mormordressingen, til sukkeret er opløst. Pisk fløden langsomt i, og pisk derefter, til dressingen tykner en lille smule.
Skyl hjertesalaten, og fjern den bitre stok. Snit eller riv det i mindre stykker. Bælg ærterne, hvis du bruger friske, og skyl dem. Hvis du bruger frosne ærter, skal ærterne tø op og dryppe godt af, inden de bruges i salaten. Skyl jordbær, og fjern den grønne stilk. Skær jordbærrene i kvarte.
Bland hjertesalat, ærter og jordbær sammen.
Gem halvdelen af de kogte nye kartofler til dag 3, og servér resten til de karamelliserede laksefileter og den lækre jordbærsalat.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 998 kcal
Kulhydrat: 100 g
Protein: 46 g
Fedt: 43 g
- 1 bdt asparges
- 2 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 1 ½ spsk olivenolie
- 3 kyllingefileter
- Salt
- Peber
- 3 dl ris
- 5 ¼ dl hønsebouillon
- 1 ½ dl fløde
- Saft af ¼ citron
- 20 g revet parmesanost
- 1 bdt persille
- 150 g ærter
Knæk den "træede" ende af aspargesene, og skær dem i små stykker. Sæt dem til side til senere.
Pil rødløg, og snit dem fint. Pil hvidløg, og hak dem fint. Svits rødløg og hvidløg i olien ved middel varme i en gryde eller på en stor pande.
Skær kyllingefileterne ud i mundrette stykker, og krydr dem med salt og peber. Skub løgene ud til den ene side, og skru lidt op for varmen. Kom kyllingen på panden eller i gryden, og svits det af i ca. 5 minutter.
Tilsæt ris, hønsebouillon, fløde, citronsaft og revet parmesan, og bring det i kog. Lad det simre i 10 minutter.
Skyl imens persillen, og hak det fint. Tilsæt det til retten sammen med ærter og asparges. Lad det simre yderligere 10 minutter, eller indtil risene er møre.
Servér evt. one pot retten med lidt friskrevet citronskal og ekstra revet parmesanost. Velbekomme!
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 831 kcal
Kulhydrat: 83 g
Protein: 49 g
Fedt: 32 g
- 1 svinemørbrad
- 1 dl barbecuesauce
Kartoffelsalat:
- 300 g grønne bønner (OBS! Der koges ekstra grønne bønner, og halvdelen gemmes til dag 5)
- 1 lille rødløg
- De gemte kogte kartofler fra dag 1
- 225 g creme fraiche
- ¼ tsk sukker
- ¾ spsk grov sennep
- 1 bdt persille
- Salt
- Peber
Forvarm ovnen til 200 grader.
Afpuds svinemørbraden for fedt og sener, og smør den ind i barbecuesauce.
Steg den i ovnen i 20 minutter. Skru ovnen op på højeste funktion, og steg mørbraden yderligere 5-8 minutter, til overfladen er karamelliseret, og kødet er gennemstegt. Du kan også sagtens grille mørbraden. Lav kartoffelsalaten, imens kødet steger.
Nip enderne af de grønne bønner, og skær dem i mindre mundrette stykker. Kog eller damp dem i fem minutter. De skal være møre, men stadig have bid. Lad bønnerne køle af. Gem halvdelen af de kogte grønne bønner til dag 4.
Pil rødløg, og snit det fint. Skær de kogte kartofler i mundrette stykker.
Rør creme fraiche sammen med sukker og sennep. Hold evt. lidt af senneppen tilbage, og smag dressingen til, før du kommer mere i. Der kan være stor forskel på styrken af sennep. Hak persille fint, og bland det i dressingen. Smag til med salt og peber.
Bland grønne bønner, rødløg og kartofler sammen med dressingen, og servér kartoffelsalaten til den lækre bbq svinemørbrad.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 833 kcal
Kulhydrat: 104 g
Protein: 46 g
Fedt: 24 g
- 600 g tomatsauce (pastasauce)
- 1 dl fløde
- Salt
- Peber
- 3 kyllingefileter
- 100 g rød eller grøn pesto
- 15 g parmesanost
- 300 g pasta
Bønnesalat:
- 2 hjertesalater
- 15 g parmesanost
- De gemte grønne bønner fra dag 3
- 50 g rød eller grøn pesto
- 1 lille fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- Salt
- Peber
Forvarm ovnen til 200 grader.
Hæld tomatsauce og fløde op i et ildfast fad, og krydr med salt og peber. Rør det godt sammen.
Læg kyllingefileterne ovenpå saucen, og fordel pestoen på fileterne.
Brug en kartoffelskræller til at skrælle flager af parmesanosten. Du kan også rive den groft. Læg parmesanen ovenpå kyllingefileterne.
Sæt fadet i ovnen, og steg det i 25-30 minutter, til kyllingefileterne er gennemstegte.
Kog imens pastaen i saltet vand i ca. 10 minutter, til den er al dente. Lav også salaten, imens kyllingefileterne er i ovnen.
Skyl hjertesalaterne, og riv eller skær dem i mindre stykker. Skræl flager af parmesanen med en kartoffelskræller. Bland hjertesalat, grønne bønner og parmesanflager sammen i en passende skål.
Rør pesto, hvidløg og olivenolie sammen, og smag pestodressingen til med salt og peber.
Server kyllingefileter og tomatsauce med pastaen og salaten.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 1301 kcal
Kulhydrat: 89 g
Protein: 48 g
Fedt: 84 g
- 6 æg
- 50 g creme fraiche
- 1 bdt purløg
- ¼ tsk salt
- Peber
- 1 bdt asparges
- Ca. 4 skiver parmaskinke eller serranoskinke
Tilbehør:
- Rugbrød
- Smør
Forvarm ovnen til 210 grader.
Pisk æg og creme fraiche sammen i en skål.
Skyl purløg, og snit det fint. Rør det i æggemassen sammen med salt og peber.
Hæld æggemassen op i et ildfast fad, og bag den i fem minutter.
Skyl asparges, og knæk eller skær den træede ende af. Kasser enderne. Skær parmaskinken i tynde strimler på langs, og vikl hver asparges ind i et stykke parmaskinke.
Læg aspargesene oveni æggekagen, og bag den yderligere 20 minutter, til æggemassen har sat sig.
Servér æggekagen med rugbrød og smør til.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 687 kcal
Kulhydrat: 25 g
Protein: 27 g
Fedt: 48 g
*I næringsberegningen er der medregnet 2 stk. rugbrød og 2 spsk smør per person.
Indkøbsliste
FRUGT OG GRØNT
- 200 g jordbær (til jordbærsalat)
- 2 bdt asparges (til one pot kylling og æggekage)
- 3 hjertesalater (til jordbærsalat og bønnesalat)
- 300 g grønne bønner (til kartoffelsalat og bønnesalat)
- 250 g friske ærter (du kan også bruge frosne, hvis det er nemmest) (til jordbærsalat og one pot kylling)
- 1 ½ kg nye kartofler (til laksefileter i ovn og kartoffelsalat)
- 3 rødløg (til one pot kylling og kartoffelsalat)
- 6 fed hvidløg (til laksefileter i ovn, one pot kylling og bønnesalat)
- 2 bdt persille (til one pot kylling og kartoffelsalat)
- 1 bdt purløg (til æggekage)
- 1 citron (til one pot kylling og jordbærsalat)
KØD, FISK OG FJERKRÆ
- 1 svinemørbrad (til bbq svinemørbrad)
- 6 kyllingefileter (til one pot kylling og kyllingefileter i fad med pesto)
- Ca. 450 g laksefilet (til laksefileter i ovn)
- Ca. 4 skiver parmaskinke eller serranoskinke (til æggekage)
MEJERIPRODUKTER
- 275 g creme fraiche (til kartoffelsalat og æggekage)
- 4 dl fløde (til jordbærsalat, one pot kylling og kyllingefileter i fad med pesto)
- 50 g parmesanost (til one pot kylling, kyllingefileter i fad med pesto og bønnesalat)
- 6 æg (til æggekage)
- Smør (til æggekage)
KONSERVES
- 600 g tomatsauce (til kyllingefileter i fad med pesto)
- 150 g rød eller grøn pesto (til kyllingefileter i fad med pesto og bønnesalat)
- 1 dl barbecuesauce (til bbq svinemørbrad)
PASTA, RIS OG BRØD
- 3 dl ris (til one pot kylling)
- 300 g pasta (til kyllingefileter i fad med pesto)
- Rugbrød (til æggekage)
KRYDDERIER
- Salt (alle opskrifter)
- Peber (alle opskrifter)
DIVERSE
- 5 ¼ dl hønsebouillon (til one pot kylling)
- 1 dl honning (til laksefileter i ovn)
- Ca. 1 ¾ dl grov sennep (til laksefileter i ovn og kartoffelsalat)
- Ca. ¾ dl olivenolie (til laksefileter i ovn, one pot kylling og bønnesalat)
- Ca. 1 ½ spsk sukker (til jordbærsalat og kartoffelsalat)