Madplan til 5 personer
Du finder den samlede indkøbsliste i bunden af siden.
Udskriv printervenlig PDF
Fyldte avocadoer med oksekød
Hurtig one pot pastaret med skinke
Mexicansk suppe med hakket oksekød
Wraps med laks og avocado
Bagekartofler med skinkefyld
Se også denne ugemadplan
- 1 kg hakket oksekød
- 3 spsk olie
- 80 g tacokrydderi
- 90 g barbecuesauce
- 1 peberfrugt
- ½ bdt forårsløg (gem resten til dag 2)
- ½ agurk (gem resten til dag 5)
- 125 g majs
- 5 avocadoer
- 1 stor limefrugt
- Salt
- Peber
- 150 g creme fraiche
Steg det hakkede oksekød i olien ved middelhøj varme. Tilsæt tacokrydderi, når oksekødet er brunet godt af, og steg det med et par minutter. Tag halvdelen af det stegte oksekød fra, og gem det til dag 3. Tilsæt barbecuesauce til den resterende mængde oksekødsfyld til avocadoerne.
Skyl peberfrugt, og fjern kerner og hvide hinder. Skær peberfrugten i små tern. Skyl forårsløg, og hak den fint. Skyl agurk, og flæk den på langs. Skrab de våde kerner i midten ud med en ske, og skær agurken i helt fine tern. Bland peberfrugt, forårsløg, agurk og majs sammen til en salsa i en skål.
Flæk avocadoerne, og fjern stenen. Skrab en lille smule af frugtkødet ud med en ske, så hullet i midten bliver lidt større. Hak frugtkødet, og bland det i salsaen. Pres halvdelen af limen udover salsaen, og smag til med salt og peber.
Pres den anden halvdel af limen over avocadobådene. Skær evt. lidt af bunden på avocadoerne, så de står plant og ikke vælter rundt omkring.
Fyld oksekødet i avocadoerne, og kom salsaen ovenpå. Top med creme fraiche, og servér de lækre fyldte avocadoer.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 543 kcal
Kulhydrat: 27 g
Protein: 26 g
Fedt: 35 g
- 2 ½ bdt forårsløg
- 5 fed hvidløg
- 500 g skinkestrimler
- 625 g frosne ærter
- 7 ½ dl quick makaroni
- 300 g flødeost
- 2 ½ terninger hønsebouillon
- 3 ¾ tsk salt
- 11 dl kogende vand
- Peber
- 3 bdt persille
Skyl forårsløg, og snit dem. Pil hvidløg, og hak dem fint. Kom begge dele op i en stor gryde.
Tilsæt skinkestrimler, ærter, makaroni, flødeost, hønsebouillon, salt og kogende vand. Krydr med peber. Bring det hele i kog, og lad det koge i ca. 10 minutter, til makaronien er al dente. Rør rundt flere gange undervejs.
Skyl persillen, hak den fint, og rør den i one pot pastaen.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 634 kcal
Kulhydrat: 69 g
Protein: 37 g
Fedt: 22 g
- 3 peberfrugter
- 1 bdt forårsløg
- 2 store fed hvidløg
- 1 ½ spsk olie
- Det gemte stegte hakkede oksekød fra dag 1
- 2 spsk koncentreret tomatpuré
- 2 ½ ds hakkede tomater
- 175 g majs
- 1 l vand
- 2 terninger oksebouillon
- Salt
- Peber
- 250 g creme fraiche
Skyl peberfrugter, og skær dem i tern - husk at fjerne de hvide hinder og kerner. Skyl forårsløg, og snit dem fint. Gem evt. lidt af den snittede grønne top, og brug det som et friskt drys på suppen ved servering. Pil hvidløg, og hak dem fint.
Steg grøntsagerne i olien i ca. fem minutter. Tilsæt det gemte oksekød fra dag 1 og koncentreret tomatpuré, og steg yderligere et par minutter.
Kom de hakkede tomater, majs, vand og oksebouillon i gryden, og lad suppen koge i 5-10 minutter.
Servér den mexicanske suppe med creme fraichen.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 432 kcal
Kulhydrat: 29 g
Protein: 28 g
Fedt: 26 g
- 10 tortillapandekager
- 500 g flødeost
- Salt
- Peber
- 500 g røget laks
- 5 avocadoer
- Saften fra 1 stor citron
- Evt. 2 bdt koriander
- 5 bdt persille
- 1 stort rødløg
Smør tortillapandekagerne med flødeost, og drys med salt og peber. Læg et par skiver laks på ca. halvdelen af hver pandekage.
Flæk avocadoerne på langs, fjern stenen, og tag det grønne "frugtkød" ud med en ske. Skær det i skiver, og pres citronsaft over. Læg avocadoskiverne i en stribe på midten af hver wrap.
Hak rødløget fint, og drys det over. Skyl krydderurterne, og fordel dem ovenpå avocadoen.
Rul pandekagerne sammen og servér.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 1012 kcal
Kulhydrat: 80 g
Protein: 40 g
Fedt: 56 g
- 5 store bagekartofler
- Lidt olie
- Salt
- 350 g skinkestrimler
- 350 g creme fraiche
- 1 lille rødløg
- 2 peberfrugter
- 125 g ærter (optøede)
- Peber
Tilbehør:
- ½ agurk
- 4 peberfrugter
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skær bagekartoflerne over på midten, så du har to dele med store skæreflader. Skær evt. en smule af bunden, så kartoflerne ligger fast. Smør skærefladen ind i olie, og drys med salt. Bag kartoflerne i 30 minutter.
Hak skinkestrimlerne fint, og bland dem sammen med creme fraiche. Pil rødløg, og hak det helt fint. Skyl peberfrugt, skær de hvide hinder fra, og skær dem i fine tern. Bland rødløg, peberfrugt og ærter i skinkesalaten. Smag til med salt og peber.
Forbered tilbehøret: Skær agurk og peberfrugter i stænger.
Tag de bagte kartofler ud af ovnen, og lad dem køle af i fem minutter. Top kartoflerne med masser af skinkesalat, og servér grøntsagsstængerne til.
Næringsindhold pr person:
Kalorier: 607 kcal
Kulhydrat: 82 g
Protein: 24 g
Fedt: 21 g
Indkøbsliste
FRUGT OG GRØNT
- 5 store bagekartofler (til bagekartofler)
- 1 agurk (til fyldte avocadoer og bagekartofler)
- 10 peberfrugter (til fyldte avocadoer, mexicansk suppe og bagekartofler)
- 10 avocadoer (til fyldte avocadoer og wraps)
- 1 stor citron (til wraps)
- 1 stor limefrugt (til fyldte avocadoer)
- 4 bdt forårsløg (til fyldte avocadoer, one pot pastaret og mexicansk suppe)
- 2 rødløg (til wraps og bagekartofler)
- 7 fed hvidløg (til one pot pastaret og mexicansk suppe)
- Evt. 2 bdt koriander (til wraps)
- 8 bdt persille (til one pot pastaret og wraps)
KØD, FISK OG FJERKRÆ
- 1 kg hakket oksekød (til fyldte avocadoer og mexicansk suppe)
- 500 g røget laks (til wraps)
- 850 g skinkestrimler (til one pot pastaret og bagekartofler)
MEJERIPRODUKTER
- 750 g creme fraiche (til fyldte avocadoer, mexicansk suppe og bagekartofler)
- 800 g flødeost (til one pot pastaret og wraps)
PASTA
- 7 ½ dl quick makaroni (til one pot pastaret)
FROST
- 600 g frosne ærter (til one pot pastaret og bagekartofler)
KONSERVES
- 2 ½ ds hakkede tomater (til mexicansk suppe)
- 2 spsk koncentreret tomatpuré (til mexicansk suppe)
- 300 g majs (til fyldte avocadoer og mexicansk suppe)
KRYDDERIER
- 80 g tacokrydderi (til fyldte avocadoer og mexicansk suppe)
- Salt (til alle opskrifter)
- Peber (til alle opskrifter)
DIVERSE
- 2 ½ terninger hønsebouillon (til one pot pastaret)
- 2 terninger oksebouillon (til mexicansk suppe)
- 10 tortillapandekager (til wraps)
- 90 g barbecuesauce (til fyldte avocadoer)
- Ca. 5 spsk olie (til fyldte avocadoer, mexicansk suppe og bagekartofler)