Filur drink bowle - med rigtige Filur is
Filur er en kendt dansk is, der smager dejligt af appelsin og hindbær. Denne bowle har samme skønne smag, da den er lavet med appelsinjuice, rød sodavand og endda og et par ægte filur is, der er med til at køle drinken ned.
Ingredienser
til 1 bowle- 15 cl gin
- 15 cl vodka
- 1 1⁄2 l appelsinjuice
- 1 1⁄2 l rød sodavand
- 4 filur is
- evt. isterninger (til at holde drinken kold)
Bland gin, vodka og appelsinjuice, og stil det på køl.
Hæld det op i bowlen lige inden servering, så drinken er helt kold. Tilsæt så rød sodavand og filuris.
Drinken serveres med en øseske.
Tip: Man kan evt. komme lidt isterninger i glassene, så drinken forbliver dejlig kold.
Antal serveringer: En bowle er nok til 7-10 personer.
Video: Filur drink bowle med is
I videoen kan du se, hvor nemt det er at lave den festlige cocktail med det helt rigtige blandingsforhold:Børnevenlig udgave uden alkohol
Filur bowlen kan også sagtens laves i en alkoholfri version til børn. Man lader ganske enkelt bare være med at komme gin og vodka i, og børnene plejer at synes, at det er vældigt festligt med rigtige ispinde i bowlen.
Kan den laves i dispenser eller kande?
Ja, man kan godt lave filur punch i en dispenser eller en kande. Vær dog opmærksom på, at ispindene naturligvis ikke kan komme ud igennem dispenserens "tud", så man kan ikke få isene med i sit glas.
En kande kan også være lidt bøvlet at hælde af, når der er ispinde i, men hvis du alligevel bruger en kande, så brug en gennemsigtig en, så man kan se ispindene.
Jeg anbefaler dog, at man serverer filur drinken i en bowle.
Nem at lave til mange personer
En bowle giver ca. 4 liter inklusiv isterninger og rækker til drinks til ca. 7-10 personer, så den er rigtig god, hvis du får mange gæster. Hvis I f.eks. bliver 20 personer, kan du bare lave dobbelt portion (8 liter) eller tredobbelt portion, hvis I er tørstige 😀
Hvad siger andre om filur drink bowlen?
»Den er god har smagt den kan anbefales « - Inge J.
»Den er god og farlig« - Helen L.
»Åh den smager godt 😀😀😀« - Gitte B.
»Den kunne man godt blive lidt afhængig af henover sommeren 😀« - Peer C.
»Det smager fantastisk 😀« - Laila H.
Fakta om opskriften
Oprindelse: Det danske køkken
Smag: appelsin, rød sodavand, gin, vodka
Hvor lang tid tager den at lave: