Moscow Mule
Moscow Mule blev opfundet i 40'erne som et led i en Smirnoff kampagne. Vodka var nemlig dengang ikke så populært, som det er idag, og der måtte derfor tænkes kreativt. Drinken blev serveret i et særligt kobberkrus og blev hurtigt en meget populær cocktail.
Ingredienser
til 1 person- 4 cl vodka
- 2 cl citronsaft (friskpresset)
- 2 cl sukkersirup (f.eks. lavet ud fra denne opskrift)
- 5 blade frisk mynte (kan udelades)
- isterninger
- ginger ale (eller ginger beer)
- ekstra mynte til pynt (kan udelades)
Kom vodka, citronsaft, sukkersirup og evt. frisk mynte i en shaker.
Fyld shakeren med isterninger, og ryst drinken i ca. 20 sekunder.
Fyld et glas med knust is, og hæld drinken over gennem en si. Top af med ginger ale eller ginger beer, og pynt med et topskud mynte og et sugerør.
Tip:
Drinken kan evt. serveres i et kobberkrus, som man gør i USA.