Aubergine-tomatsalat
Frisk og virkelig velsmagende aubergine-tomatsalat med intens aroma fra den syrligt-søde marinade. Server som farvestrålende tilbehør til grillet kød, steg eller hvad du kan finde på; den går godt til det meste. Lav den helst i god tid.
Ingredienser
- 1 aubergine
- ca. 1⁄2 dl olie
- 3 1⁄2 tomater
- 1 rødløg
- 2 spsk olivenolie
- 1⁄2 dl sherryeddike
- 1 1⁄2 spsk citronsaft
- 2 tsk frisk timian eller basilikum (hakket)
- salt
- peber
- 1 1⁄2 tsk sukker
- 1 bdt rucola
Snit auberginen i stykker på ca. 1 cm. i tykkelsen. Pensl hver side med olie, lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle og fordel skiverne på en bageplade.
Bag aubergineskiverne i ovnen på grillprogram. Vend dem efter 5 min. og lad den anden side blive bagt i 5 min. Tjek, at de er møre.
Snit tomaterne i både og hak rødløget i smalle stykker.
Bland olivenolie, sherryeddike, citronsaft, basilikum/timian, salt og peber til en marinade. Krydr med sukker efter smag, så den ikke bliver alt for syrlig. Prøv dig også frem med mængden af olie; den kan tilpasses efter smag.
Bland auberginer, tomater og løg med marinaden. Lad den stå ved stuetemperatur i mindst 30 min., gerne op til 6 timer.
Fordel aubergine-tomatsalaten på rucola eller en anden slags salat, gerne en let bitter variant.