Bøf Stroganoff
Bøf Stroganoff er en traditionel ret, oprindelig fra midten af 1800-tallet. Smagen har varieret efter område, men denne enkle kombination af mørt oksekød, skivet champignon og creme fraiche slår aldrig fejl
Ingredienser
- 600 g oksefilet eller rumpsteak
- 2 løg (store)
- 4 spsk smør
- 1⁄4 l bouillon (kraftig)
- 1⁄4 l piskefløde eller creme fraiche
- 1 spsk fransk sennep
- 1⁄2 spsk tomatpuré
- saften af 1⁄2 citron
- salt
- peber (friskkværnet)
- 250 g champignoner
- revet muskatnød
- muskatblomme
- tomatpuré
Snit fileten i lange, brede stykker. De svitses kort i ca. 1 min. ved kraftig varme. Fjern det fra varmen og sæt det et lunt sted. Snit løgene i små stykker og steg ved høj temperatur til de er lidt bløde. Kom bouillon i og varm op til kogepunktet. Fjern det fra varmen.
Panden/gryden opvarmes atter inden creme fraiche/fløde tilsættes. Oksekødet og saften fra det kommes i sammen med løg, bouillon, sennep, tomat og citronsaft. Skru op for temperaturen, men uden at retten begynder at koge.
Tilsæt evt. champignon, snittet i skiver til sidst samt en smule reven muskatnød. Lidt tomatpuré kan også kommes i, men så er det ikke længere en autentisk Bøf Stroganoff.
Ret an med kartoffelmos og drik gerne et glas kraftig rødvin til maden.