Brune kartofler
Nemt ser det ud. Men flere har erfaret at det ikke altid er så ligetil at få sukkermassen til at sidde fast på kartoflerne. Tricket er, at man giver sig god tid, ikke skruer for meget op for varmen og ikke rører for tit i sukkermassen.
Ingredienser
til 6 personer- 1 kg kartofler (små)
- 4 spsk sukker
- 40 g smør
Kog kartoflerne og lad dem køle helt af. Hæld koldt vand over for at få dem helt kolde og lad dem hvile i en si til vandet er dryppet grundigt af.
Hæld sukkeret på en stor pande og varm det op til det hele er lysebrunt og karamelliseret. Tilsæt smørret og rør det grundigt sammen.
Tilsæt kartoflerne og ryst panden, så sukkermassen fordeles jævnt. Lad det blive gennemvarmet ved lav temperatur. Ryst panden indimellem. Tilsæt evt. lidt vand, hvis du synes massen bliver for tyk.
De brune kartofler er klar til servering.