Cookies med nødder og chokolade
Amerikansk-inspirerede cookies med knasende nødder og chunky stykker chokolade, der smelter på tungen. Strukturen balancerer skønt mellem det sprøde og det luftige. Varier gerne med forskellige slags nødder og chokolade.
Ingredienser
til 36 stk- 200 g smør eller margarine
- 70 g sukker
- 70 g brun farin
- 2 stk æg
- 100 g nødder
- 200 g chokolade
- 300 g hvedemel
- 1⁄2 tsk bagepulver
Rør smør, sukker og farin sammen i en skål til en blød masse. Kom æg i og bland godt.
Hak nødder og chokolade. Miks det med mel og bagepulver i en anden skål. Bland derpå de tørre ingredienser over i smørmassen.
Tag en plade med bagepapir og læg herpå dejen ud i små klatter. Brug evt. en teske. De skal helst have samme størrelse og være ca. så store som en valnødder. Læg dem ikke for tæt op ad hinanden, da de så flyder sammen.
Sæt pladen i midten af ovnen og bag dine cookies ved 200 grader i omtrent 8 minutter eller til de er gyldne.