Tomatsalat
En fedtfattig tomatsalat med få ingredienser, men med masser af smag til gengæld. Mens den trækker, når den syrlige eddike, salt og peber at trænge rigtigt ind i tomaterne og det gør en afgørende forskel for smagsoplevelsen.
Ingredienser
- 6 tomater (modne)
- 1 salatløg
- frisk basilikum (blade)
- salt
- peber
- kryddereddike
Tomaterne snittes i skiver, salatløg skæres i ringe og tomaterne rettes an med løgringe. Salaten strøs med salt og peber og et stænk af eddike hældes over.
Den bør herpå stå i min. en time. Pynt med basilikum.