Chili-dip med ost
Chili-dip, kreeret af cremet flødeost og mild taco-sauce, som giver masser af smag og en fin, rødlig nuance. Emmentaler tilføjer yderligere en sødlig, nærmest nøddeagtig smag, som passer perfekt ind i dippens aromatiske univers.
Ingredienser
til 4 personer- 2 dl tacosauce (mild)
- 100 g flødeost naturel
- 75 g emmentalerost (reven)
- lidt persille (hakket)
Taco-sauce og flødeost kommes i en gryde, hvor det mikses og opvarmes under omrøring til det koger. Det fjernes fra varmen og den revne ost blandes i.
Til slut strøs med persille.