Lasagne med fedtfattig bechamelsauce
Lasagne, som den bør laves: Med en nem, hjemmelavet bechamelsauce og en kødsauce, som virkelig smager af noget. Den er nemlig dejligt, grønt krydret og har med ternene af gulerod og squash en god tyngde.
Kødsauce
- 2 løg
- 2 gulerødder
- 1⁄2 squash
- 250 g hakket oksekød
- 1 ds tomatpuré (á ca. 70 gram)
- 1 ds flåede tomater
- 3 fed hvidløg
- 2 tsk oregano
- 1⁄2 tsk merian
- 1⁄2 tsk basilikum
- salt
- peber
Bechamelsauce
- 6 dl letmælk
- 3 spsk majsstivelse
- 1 1⁄2 spsk vand
- 50 g revet mozzarella
- revet muskatnød
- salt
- evt. 1 spsk parmesanost (reven)
- 300 g lasagneplader
Pil og hak løg. Rens gulerødder og squash og skær dem i terninger. Steg kødet i en gryde til det tager farve. Kom grøntsagerne i gryden og lad dem stege med i nogle minutter.
Kom tomatpuré, flåede tomater, presset hvidløg og krydderier i gryden. Lad saucen koge ved svag varme i omtrent et kvarter.
Tilbered imens bechamelsaucen. Kog mælken i en gryde, mens du rører i det. Bland majsstivelse med koldt vand til en jævning og kom den i mælken, mens du pisker.
Skru ned for blusset og kom osten i under omrøring. Krydr med revet muskatnød og salt efter smag. Ønskes en kraftigere ostesmag, kan du komme lidt parmesan i.
Tag et smurt, ovnfast fad. Kom heri skiftevis kødsauce, bechamelsauce og lasagneplader. Top med et lag kødsauce med bechamelsauce udover. Strø evt. revet ost over.
Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i en halv times tid.
- Publiceret d.
- 17.05.03.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Lasagne