Amerikanske pandekager til brunch
Skal du lave brunch må du ikke snyde dig selv for denne opskrift på amerikanske brunch pandekager.
Ingredienser
- 1 æg (stort)
- 2 1⁄2 dl mælk
- 2 1⁄2 dl hvedemel
- 1 spsk sukker
- 1 knsp salt
- 1 tsk bagepulver
- 2 spsk smør (smeltet)
Bland alle ingredienserne sammen i en skål til dejen er ensartet.
Varm panden og kom en lille smule smør på. Kom dejen på panden i klatter, som skal flyde ud af sig selv.
Bag dem, indtil overfladen bobler og undersiden er lysebrun. Vend pandekagerne og bag videre.
Det vil tage et par minutter på hver side.
Servér pandekagerne med smør og ahornsirup, evt. med lidt bacon eller pølser til, hvis det skal være rigtig amerikansk.
Rigtig velegnet til brunch.