Gullashsuppe
Gullashsuppe er en velsmagende klassisk ret, som egner sig særligt godt til kolde aftener, hvor man har brug for noget varmt og lækkert at spise.
Ingredienser
- 1 kg skært oksekød (bov, klump eller halestykke)
- 20 g svinefedt eller baconfedt
- 3 dl løg (finthakket)
- 1 spsk paprika (mild)
- 1 spsk tomatpuré
- 1 grøn peberfrugt
- salt
- evt. 1 tsk kommen (knust)
- ca. 1 1⁄2 l suppe
- ca. 3⁄4 kg kartofler skåret i terninger
Skær kødet i terninger og brun det i fedt på alle sider. Tag det op med en hulske. Tilsæt hakkede løg og lad dem svitse til de er gyldne. Tilsæt paprika og lad det svitse lidt med, inden kød, tomatpure, finthakket peberfrugt, salt, kommen samt suppe tilsættes.
Skum suppen. Lad suppen simre under låg, til kødet er meget mørt. I alt 1 - 2 timer. Tilsæt små kartoffelterninger cirka ½ time før kødet er mørt. Smag evt til med salt og tomatpuré. Skum evt suppen for fedt.
Suppen kan dybfryses hvis kartoflerne udelades.