Hasselbagte kartofler
Hasselbagte kartofler er en klassiker. De er perfekte til traditionelle retter som bøf med whiskysauce eller ovnstegt kylling. Rillerne tager et øjeblik at snitte, men det er det hele værd. Især gode med den let krydrede olieblanding.
Inden vi går i gang med de hasselbagte kartofler vil jeg også lige anbefale opskriften på kartofler i ovn. De bliver SÅ sprøde og lækre!
Ingredienser
- kartofler (300 gram pr person)
- groft salt
- olie
- paprika
Skræl kartoflerne og snit dem ca. halvt igennem. Snittene lægges med ½ cm afstand.
Lav olieblandingen ved at blande olie med salt og paprika.
Smør olieblandingen udover kartoflerne, så den helt dækker hver kartoffel. Kartoflerne steges ca. 40 min i en forvarmet oven på 200 grader (ikke varmluft).
- Publiceret d.
- 28.12.04.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Kartofler ›
- Kartofler i ovn