Burgerboller med grahamsmel
Hjemmelavede burgerboller smager bare SÅ meget bedre end de færdigkøbte. Denne opskrift er endda med grahamsmel, så de bliver sundere og mætter mere.
Ingredienser
til 8 stk- 50 g gær
- 4 dl vand (lunkent)
- 1 tsk sukker
- 1⁄2 tsk salt
- 4 dl hvedemel
- 1 spsk olie (smagsneutral)
- 5 dl grahamsmel
- sesamfrø (til drys)
Til pensling
- vand (eller mælk)
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt sukker og salt.
Tilsæt næsten alt melet og ælt godt. Ælt resten af melet i lidt efter lidt, til du har en fast og fin dej. Dejen må gerne klistre en smule.
Del dejen i det ønskede antal boller, og form hvert stykke dej til runde boller. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg et viskestykke over, og lad dem hæve i ca. 20 minutter.
Tryk bollerne flade, til de er ca. 1 cm tykke. Dette gøres let ved at lægge et stykke bagepapir over bollerne, og presse ned med en anden bageplade.
Lad burgerbollerne efterhæve i 30 minutter.
Pensl bollerne med vand eller mælk, og drys lidt sesamfrø ovenpå. Bag dem ved 210 grader i ca. 15 minutter.