Kalkun med orangecreme
Stegt kalkunbryst og kogte asparges i orangecreme af appelsinsaft og creme fraiche.
Ingredienser
til 6 personer- 1 kg kalkunbryst
- smør
- salt
- peber
- grønne asparges
Orangecreme
- 2 dl appelsinsaft (friskpresset)
- 1 dl creme fraiche
- salt
- peber
Pynt
- tomater
- appelsinskal (økologisk)
Skær kalkunbrystet i skiver (ca. 1 cm tykke).
Steg kalkunskiverne i smør, et minuts tid på hver side. Drys med salt og peber. Lad dem derpå køle af.
Bland alle ingredienser til orangecremen og smag til.
Lad de stegte kalkunskiver trække i orangecremen en times tid før servering.
Rens og kog grønne asparges i letsaltet vand. De skal være møre men stadig have bid. Lad dem dryppe af inden de fordeles tallerkenerne.
Tag kalkunskiverne op af orangecremen (lad så meget creme hænge ved som muligt), og læg dem ved aspargesene.
Befri tomaterne for kerner, og skær i både. Pynt med tomatbåde og strimler af appelsinskal, og evt. en skefuld orangecreme.