Porrepasta m. kylling
Saftigt, stegt kyllingekød iblandet cremet pasta med et grønt touch af porre og et friskt pift af citron. En hverdagsret, som ikke kan gå galt og som udover at være urimelig let at lave, er både mættende, velsmagende og fedtfattig.
Ingredienser
til 2 personer- ca. 250 g kylling eller kalkun
- 3 porrer
- lidt vand
- 500 g pastaskruer
- 2 dl kvark (el. lign. fedtfattigt)
- lidt olie
- citronsaft
Kødet skærres i strimler, porrene skærres i ringe.
Kødet svitses i en gryde i lidt olie og porrene tilsættes når kødet er gennemstegt og der tilsættes lidt vand, så porrene kan dampes. Pastaen koges - og vendes i gryden med porre og kylling.
Der tilsættes kvark og lidt citronsaft - og retten er klar til servering.