Stegte auberginer med cherrytomater, basilikum og citron
Auberginer som steges i ovnen og kommes på en dejlig blanding af grøntsager og krydderurter.
Ingredienser
til 6 personer- 400 g cherrytomater
- 600 g aubergine
- 4 spsk olivenolie
- lidt balsamico
- salt
- peber
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk frisk basilikum (hakket)
- 1 tsk citronskal (reven)
Auberginerne skæres igennem på langs og på tværs og herefter i smalle både på langs. De drysses med salt og trækker i mindst ½ time, hvorefter de skylles og aftørres. Auberginerne vendes i olivenolie, salt og peber og steges i et fad i ovnen ved 250 grader, til de er brune og møre, 20-30 minutter. Hvidløget hakkes fint, citronen rives fint på et rivejern. Basilikumen hakkes. Hvidløget, citronskallen og basilikumen blandes. Tomaterne skæres i halve, halvdelen lægges på et fad, krydres med salt og peber og stænkes med balsamicoeddiken. Herpå fordeles auberginerne, så resten af tomaterne og til sidst drysses der med krydderurte-blandingen.