Gratinerede tortillas (Fedtfattig)
Solrige Mexico møder den populære bacon i disse velsmagende tortillas. Spinaten giver et friskt, grønt udtryk og gør i øvrigt fyldet fast og sammenhængende. Gratinerede med ost får de også en appetitlig, gylden overflade.
Ingredienser
til 4 personer- 450 g frossen spinat
- 2 fed hvidløg
- 125 g bacontern
- 1 spsk olivenolie
- lidt chilipulver
- 1 ds røde bønner (velafdryppet)
- 75 g revet ost (fedtfattig f.eks. Cheasy 13%)
- lidt chilisauce
- 1 pk tortillapandekager
Gratinering
- 25 g revet ost (fedtfattig f.eks. Cheasy 13%)
Tø spinaten op. Hak hvidløg fint.
Steg bacon og hvidløg i lidt olie ved høj varme. Pres væsken ud af spinatbladene, hak dem i store stykker (hvis de ikke i forvejen er hakket) og put dem på panden. Krydr med chili. Lad det stege lidt og tilsæt bønnerne. Ibland osten. Tag panden af varmen. Tilsæt chilisauce og evt. mere tørret chili efter smag.
Varm tortillapandekagerne et par minutter, så de er bøjelige. Rul fyldet ind i tortillaerne og placer dem i et ildfast fad.
Strø ost udover og kom dem i ovnen ved 225°C i omtrent 12 min., så de bliver gratinerede.
- Publiceret d.
- 09.09.03.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Mexicansk mad ›
- Mexicanske pandekager