Brunede kartofler
Let og lækker opskrift på brunede kartofler. Især meget brugt til jul, men smager godt hele året til en flæskesteg eller med f.eks. grønlangkål.
Ingredienser
til 4 personer- 400 g kartofler (små faste)
- 40 g sukker
- 25 g smør
Kartoflerne skylles og koges til de er møre. Ca. 20 minutter.
Kartoflerne afkøles og pilles.
Sukker smeltes på panden ved svag varme. Når det er smeltet og gyldent tilsættes smør.
Når det bruser op tilsættes kartoflerne.
Kartoflerne vendes rundt til de er gyldne og gennemvarme.