Persillesovs
Persillesovs som din mor lavede den. Klassikeren kræver et friskt, grønt bundt persille, men ellers kun ingredienser, du sikkert har i forvejen. Nemmere bliver det ikke. Pynt evt. i rigtig 1960'er stil med et ekstra drys persille inden servering.
Ingredienser
- 1 bdt persille
- 50 g margarine
- 50 g mel
- ca. 1⁄2 l mælk
Snit persillen fint. Kom margarinen i en gryde og lad det smelte ved lav temperatur, inden melet tilsættes. Det må ikke tage farve.
Pisk grundigt og bland imens mælken gradvist i. Pisk fortsat, mens sovsen færdiglaves.
Lad det koge op og tilsæt så persillen. Lad det derpå koge en smule mere og krydr med salt. Persillesovsen er klar til servering.