Kyllingesuppe - Opskrift på kyllingesuppe
Populær opskrift på kyllingesuppe. Ingredienserne inkluderer kylling og udvalgte grøntsager. En opskrift som alle kan lave.
Ingredienser
til 2 personer- 250 g kylling
- 1⁄2 løg
- 1 stilk bladselleri
- 3 peberkorn
- 3 kviste persille
- 1⁄2 l hønsebouillon
- 25 g spaghetti
- salt
- peber
- 1 pasteuriseret æggeblomme
- lidt citronsaft
pynt
- 1 gulerod (i strimler)
- lidt persille
Kyllingen skæres i mindre stykker. Løget skæres i både. Bladsellerien skæres i strimler. Bland kyllingestykker, bladselleri, løg, peberkorn og persillekviste i en gryde, og hæld hønsebouillon på.
Bring det i kog og skum kyllingesuppen. Læg låg på gryden og lad suppen koge i tre kvarter.
Kyllingestykkerne tages op og grøntsagerne sies fra. Bring suppen i kog, bræk spaghettien i mindre stykker og kom den i suppen. Lad det koge i 10 minutter. Eventuelt skind og ben fjernes fra kyllingen og store kyllingestykker skæres i mindre stykker. Kom kyllingestykkerne tilbage i suppen og smag til med salt og peber.
Gryden tages af varmen. Æggeblommen piskes sammen med citronsaft og dette blandes derefter i suppen.
Skræl guleroden, skær den i strimler og anret i kyllingesuppen i tallerkener med gulerodsstrimler og persille som pynt.