Bananboller
Server bananbollerne med lidt syltetøj eller spis dem helt uden noget. Bananerne gør nemlig at bollerne ikke er spor tørre.
Ingredienser
til 4 stk- 2 1⁄2 dl kærnemælk
- 50 g gær
- 1 spsk honning
- 2 tsk salt
- 2 bananer (modne)
- 2 1⁄2 dl A38 (eller tykmælk/ymer)
- 150 g havregryn
- 50 g Kellog's All-Bran (kan erstattes af corn flakes)
- 100 g rosiner (kan erstattes af soltørrede tranebær)
- 75 g valnødder
- ca. 550 g hvedemel
Hæld kærnemælken i en skål og smuldr gæren deri. Tilsæt honning og salt.
Mos bananerne, rør dem sammen med A38, tykmælk eller ymer, og kom dem i dejen sammen med havregryn, branflakes, rosiner og grofthakkede valnødder.
Ælt hvedemel i, lidt ad gangen, indtil dejen er sammenhængende, men stadig en lille smule ”klistret”.
Stil dejen, tildækket, til hævning et lunt sted i 1 time.
Dyp en stor spiseske i vand, og brug den til at fordele dejen i klatter på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve, tildækket, et lunt sted i 30 minutter.
Bag bollerne ved 200 grader i cirka 20 minutter.