Pasta med spinat
Spinaten smager rigtig godt sammen med pastaen og de andre ingredienser.
Ingredienser
til 4 personer- 200 g båndpasta eller pastaskruer
- vand til kogning af pasta
- salt
- 200 g skinketern
- 1 løg
- 1 1⁄2 spsk olivenolie
- 500 g frossen spinat
- 2 fed hvidløg
- 1 1⁄2 tsk salt
- 1⁄2 tsk peber
- 1⁄2 tsk revet muskatnød
- 4 æg
- 2 dl creme fraiche
- 1 1⁄2 dl kvark
- 1⁄2 tsk stødt kommen
Pastaen koges i let saltet vand efter anvisningen på pakken. Skær derefter den kogte pasta i mindre stykker.
Hak løg og svits det i olien i en gryde. Tilsæt spinat og varm det godt igennem til spinaten er optøet. Pres hvidløg i og smag til med muskatnød og halvdelen af salt og peber.
Bland pasta og spinat med skinketern og hæld blandingen i et smurt ovnfast fad.
Pisk æg, creme fraiche, kvark, kommen og resten af salt og peber sammen. Hæld blandingen ud over pastaen.
Bag denne pastaret i ovnen i 35 minutter ved 200 grader. Server med friske tomater.