Luftig kartoffelmos i ovn med æg og bacon
Hvis du godt kunne tænke dig en kartoffelmos som lige er det ekstra spændende, så prøv denne opskrift på kartoffelmos i ovn.
Ingredienser
til 2 personer- 500 g kartofler
- vand til kogning
- 2 skiver bacon
- 1 forårsløg
- 1⁄2 dl mælk
- 1 spsk smør
- 1 æg
- 1⁄2 tsk salt
- 1 knsp peber
Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges i vand i ca. 20 minutter. Steg baconskiverne sprøde og lad derefter fedtet dryppe af på en skive køkkenrulle. Hak forårsløget.
Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem. Del ægget i blomme og hvide. Pisk mælk, smør og æggeblommen i. Bræk baconskiverne i mindrestykker og tilsæt dem sammen med forårsløg, salt og peber. Pisk æggehviden til skum og vend det i kartoffelmosen. Hæld kartoffelmosen i et smurt ovnfast fad.
Bag kartoffelmosen nederst i ovnen ved 200 grader i 20 minutter (eller til den er hævet og gylden).
Kan serveres til f.eks. roastbeef eller hamburgerryg.