Kanelsnegle
Skal du have familiebesøg, på udflugt eller holde fødselsdag? Så er denne opskrift på vores populære kanelsnegle et sikkert hit.
Ingredienser
- 50 g smør eller margarine
- 1 1⁄2 dl mælk
- 25 g gær
- 1⁄4 tsk salt
- 1 spsk sukker
- ca. 5 dl mel (300g)
Fyld
- 50 g smør eller margarine
- 1⁄2 dl sukker
- 1⁄2 spsk kanel
Smelt smør/margarine, tag gryden af varmen og lad det køle af. Tilsæt mælken. Rør gæren ud i mælken. Rør salt,sukker og mel i.
Ælt dejen godt igennem. Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til den måler ca. 25x50 cm.
Rør fyldet sammen i en skål. Smør fyldet på dejen med en paletkniv. Rul dejen sammen på langs som en roulade.
Skær rouladen ud i skiver på ca. 1,5 cm. Læg dem på en plade med bagepapir. Tænd ovnen på 200º. Stil kanelsneglene til hævning i 20 minutter. Bag dem på midterste rille i 15 minutter.
Tip:
Du kan også bage kanelsneglene i en bradepande eller et fad - så løber fyldet ikke ud af sneglene.