Opskrift på salsa
Denne dejlige avocadosalsa er et godt alternativ til usund dip og dressing. Den lysegrønne velgører har den helt rigtige, cremede konsistens, en rund smag af avocado, suppleret med en fin friskhed tilført fra tomat, hvidløg og citron. Og så er den ovenikøbet sund, rig på B- E og K-vitamin samt umættede fedtsyrer.
Ingredienser
- 2 avocadoer (modne)
- 3 tomater (store)
- 1 1⁄2 fed hvidløg (eller hvidløgssalt)
- lidt citronsaft
Skær tomaterne i tern og læg dem i en skål. Mos avocadoerne og bland dem sammen med tomaterne. Tilsæt hvidløg og citronsaft.
Nu har du lækker dip eller pålæg til brød.