Lammekølle med hvidløg
Opskrift på lammekølle med hvidløg, som kan serveres med f.eks. en champignonsauce. Oplagt til påske.
Ingredienser
- 1 lammekølle
- 1 kop friske krydderurter (f.eks. timian, rosmarin, estragon, persille)
- salt
- peber
- 1 bæger champignon sauce (færdigkøbt)
- 6 fed hvidløg (skåret på langs)
- olivenolie
Skær lommer i lammekøllen og kom hvidløg i, krydr køllen med salt og peber. Hak krydderurterne fint, og bland dem med olivenolien, smør dem derefter på lammekøllen. Kom kødet i et ildfast fad, og steg i ovnen ved 160 grader i 80 minutter. Varm saucen efter vejledningen på pakken. Servér med rosti kartofler og salat.