Svinemørbrad med parmaskinke
Giv nemt og virksomt din svinemørbrad mere smag med soltørrede tomater, sprøde pinjekerner og aromatiske skiver af parmaskinke. Oplagt hovedret med f.eks. ovnbagte kartofler og en farverig salat til.
Ingredienser
til 4 personer- 1 svinemørbrad
- 8 soltørrede tomater
- 3 fed hvidløg
- 1 bdt basilikum
- 1⁄4 dl pinjekerner
- 1 pk parmaskinke
Lav et hul i den ene ende af mørbraden med skaftet af en grydeske. Udhul mørbraden (næsten) hele vejen igennem.
Hak soltørrede tomater, hvidløg, basilikum og pinjekerner. Kom fyldet i mørbraden og luk til med en kødnål.
Smør et fad og kom mørbraden heri. Bag i ovnen i et kvarter ved 220 grader.
Tag svinemørbraden ud af ovnen, rul den ind i parmaskinke og stil den tilbage i ovnen. Bag i yderligere 10-15 minutter.
Tag den ud af ovnen, dæk den til og lad den hvile i 10 minutter. Skær den i skiver og den er klar til servering.