And i ingefær
Frisk ingefær er smager rigtig godt sammen med fjerkræ og er en god måde at pifte en opskrift lidt op. Her er ingefæren både en del af fyldet i andestegen og tilsat den gode sovs.
Ingredienser
til 5 personer- 1 and
- 2 tsk salt
- 1⁄2 tsk sort peber
Fyld
- 100 g champignoner
- 80 g løg
- 1 1⁄2 æble
- 10 svesker uden sten
- 1 dl rasp
- 1 dl fløde eller mælk
- 4 cm ingefær (frisk)
- 1 tsk salt
- 1 spsk margarine
Sovs
- 3 spsk smør
- 3 spsk mel
- andefond (saft fra stegen)
- kulør
- 2 dl fløde eller mælk
- 3 cm ingefær (frisk)
- 1 1⁄2 spsk appelsinmarmelade
- 1⁄2 tsk stødt nellike
- 1⁄2 tsk stødt muskatnød
- salt
- peber
Rens champignonerne, pil løgene, skræl æblerne og fjern kernehusene. Skræl ingefæren.
Det hele blendes groft i en food processor.
Smelt smør på en pande og hæld blandingen på. Tilsæt rasp og fløde. Lad dette simre i 2-3 minutter.
Klargør anden ved først at fjerne indmaden og dernæst skylle med koldt vand. Dup den tør med køkkenrulle.
Fyld anden med blandingen, og luk hullet med en kødnål. Sæt i en bradpande og krydr med salt og peber.
Steg anden ved 160 grader i 1½ time i en bradepande. Hæld vand i bradepanden, når der er 30 minutter tilbage af stegetiden.
Sovs:
Finhak ingefæren og stil til side. Smelt smør i en gryde og tilsæt mel. Rør med et piskeris så du undgår klumper. Hæld væsken fra andestegen i og rør godt rundt. Tilsæt ingefær, nellike, muskatnød, marmelade og lidt salt og peber. Hæld lidt kulør i indtil den rigtige farve er opnået. Dernæst hældes rødvin i og saucen gives et opkog. Skru ned til middelvarme, tilsæt fløden og lad det simre i 5-10 min.
Servér anden med sovs samt kartofler, rødkål og evt. en grønkålssalat.