Hamburgerryg med cocktailpølser
Hold de danske madtraditioner i hævd med denne ret, som har nogle af de bedste ting fra grisen - hamburgerryg og cocktailpølser.
En god, gammeldags hverdagsret fuld af saft og kraft. Når sukkeret opvarmes, karamellisere det og giver en god sødme til det saftige kød, mens retten i øvrigt får en appetitlig, cremet konsistens, når det svøbes i flødesaucen.
Ingredienser
- ca. 500 g hamburgerryg
- ærter (Fine)
- 30 g margarine
- 3 spsk sukker
- cocktailpølser
- fløde
- mælk
- ris
Kog risene i letsaltet vand.
Smelt margarinen i en gryde, det skal ikke brunes. Drys sukkeret over og lad det smelte.
Skær hamburgerryggen i skiver og læg dem i sukkeret. Vend dem et par gange. Ryst mælk og fløde sammen. Der skal være nok til at dække kødet. Hæld blandingen i gryden.
Kom ærter og cocktailpølser i. Varm det igennem, men pas på at pølserne ikke springer.
Servér med ris.