Kartofler med creme fraiche
Ingredienser
- 750 g kartofler
- 1 forårsløg
- 1 tsk salt
- 1 tsk allroundkrydderi
- 100 g creme fraiche
- 1⁄2 dl mælk (evt. lidt mere)
- 100 g ost (mild)
Skræl kartoflerne og skær dem i tykke strimler. Hak forårsløget. Læg halvdelen af kartoflerne i et smurt, ildfast fad. Drys løget over og derefter resten af kartoflerne. Krydr med salt og all-around. Bland creme fraiche, mælk og revet ost sammen, og hæld det over kartoflerne. Bag ved 180-200 grader i 40-45 minutter, eller til kartoflerne er møre.