Fedtfattig chili con carne
Gør den klassiske chili con carne lidt mere fedtfattig. Det gøres nemt ved at anvende fedtfattigt kød. I øvrigt laves den med milde, hvide bønner og får den gode, pikante smag fra chili og hvidløg i samspil med et væld af krydderier.
Ingredienser
til 4 personer- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- 1 frisk chili
- 2 løg (små)
- 200 g fedtfattigt hakket oksekød
- 200 g hakket kalkunkød
- 1⁄2 dl balsamico
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk spidskommen
- 2 laurbærblade
- 1 ds flåede tomater
- 2 dl hvide bønner - udblødte (eller baked beans)
- salt
- peber
- 3 spsk persille (frisk)
Rens peberfrugt og chili. Snit begge dele i små stykker. Hak løg.
Put kødet i en gryde og steg ved høj temperatur. Tilsæt grøntsagerne, når kødet har taget farve. Lad det stege i nogle minutter og kom derpå balsamicoeddike i.
Pres hvidløg og kom det i gryden sammen med de andre krydderier og de flåede tomater. Lad det simre ved lav temperatur i 30-40 minutter. Når der er gået ca. 20 min., tilføres bønnerne.
Krydr med salt og peber efter smag. Hak persillen. Drys det på portionsanretninger eller stil det frem, så man selv kan drysse det over.
Server med ris eller kartoffelmos.
- Publiceret d.
- 30.06.04.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Mexicansk mad ›
- Chili con carne