Oksemørbrad stegt i cognac
Oksemørbrad stegt i cognac smelter i munden. Det er også sjovt at tilberede, hvis man ellers tør flambere. Det er ikke så svært, som det lyder, se her hvordan.
Ingredienser
til 4 personer- 4 skiver oksemørbrad (600-700 gram)
- 1 spsk peber (nykværnet)
- 1 1⁄2 tsk salt
- 3 spsk smør
- 4 cl cognac
- 1 1⁄2 dl fløde
- 1⁄2 dl creme fraiche
Rens kødet for fedt og drys det med salt og peber. Smelt 2 spiseskefulde smør på en pande. Brun kødet i 2-3 minutter, på hver side. Tag panden af varmen. Hæld cognac over og sæt ild til. Lad det brænde ud. Læg kødet på en tallerken og pak det i sølvpapir.
Hæld fløden på panden og kog saucen op. Smag til med lidt salt. Tilsæt creme fraiche og 1 spiseskefuld smør. Herefter må saucen ikke koge.
Hæld saucen over kødet og servér med ovnbagte kartofler.