Bananasplit med is og Mars
Denne bananasplit smager fantastisk. Mars saucen giver en ekstra god smag og så kan den pyntes med alt mellem himmel og jord.
Ingredienser
til 4 personer- 1⁄2 l fløde
- 2 Mars (store)
- 1 spsk smør
- 4 bananer
- 1 l vaniljeis
pynt
- jordbær
- M&M's
- nødder
Kom knap halvdelen af fløden i en gryde. Skær Mars-barerne i stykker og kom dem i gryden. Tilsæt smør. Lad det smelte. Rør rundt en gang i mellem. Lad saucen køle lidt af - så bliver den tykkere.
Pisk resten af fløden til flødeskum.
Skræl bananerne, flæk dem på langs og læg dem på en tallerken. Læg 2 kugler is imellem bananstykkerne. Kom flødeskum på og derefter chokoladesauce. Pynt med jordbær, nødder eller M&M.