Salatpizza
Prøv en anderledes slags pizza - kom salat på! Denne har den klassiske pizzakvalitet med tomat og smeltet mozzarella, men den suppleres med sprød og frisk salat, som også giver en dejlig, grøn glans. Bare rolig. Salaten skal først på efter pizzaen er blevet bagt. Især god med hvidløgsdressing på.
Ingredienser
- 1 pizzadej
- 2 spsk tomatpuré
- 1 løg eller rødløg
- 1 peberfrugt (lille)
- 1 klump mozzarella ost
- salat efter smag
Smør tomatpuré ud på pizzabunden. Skær løg i skiver og peberfrugt i strimler. Kom det på pizzaen sammen med mozzarella i skiver. Bag i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter.
Skær salaten i strimler og kom den oven på den bagte pizza. Der kan eventuelt også kommes hvidløgsdressing på.
- Publiceret d.
- 05.05.10.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Opskrifter på pizza