Boller med æble og rosiner
Det er nemt at gøre dine hjemmebagte boller mere fyldige og interessante. Tilsæt med denne opskrift revet æble, rosiner samt kanel og dine boller får et lækkert bid, friske frugtnoter og en varm, sød aroma. Stil dem lune frem på morgenbordet, servér dem som et mellemmåltid eller brug dem i madpakken.
Ingredienser
- 25 g gær
- 2 1⁄2 dl vand
- 2 spsk sukker
- 1 1⁄2 tsk kanel
- 1⁄2 tsk salt
- 2 spsk olie
- 1 æg
- 1 dl havregryn
- 150 g æble (revet)
- 425 g hvedemel
- 70 g rosiner
Rør gæren ud i fingervarmt vand (ca 37 grader). Resten af ingredienserne tilsættes lidt efter lidt, mens der røres rundt. Melet tilsættes som det sidste. Dejen æltes godt igennem og skal stå og hæve i 30 minutter.
Form bollerne og pensl dem med mælk. Lad bollerne efterhæve tildækket i 30 minutter på et lunt sted.
Bages ved 175 grader i ca. 15 min.