Sennepsdressing
Tilføj ekstra smag med en sennepsdressing. Den er nem at lave og smagen balancerer smukt mellem den kraftige, søde sennep og den syrlige eddike. Den kan anvendes på et utal af forskellige salater og er især god til tungere varianter som kartoffel- eller pastasalat.
Ingredienser
- 5 spsk olie
- 5 spsk vand
- 3 spsk hvidvinseddike
- 2 spsk sød sennep
- salt
- peber
Bland vand, hvidvinseddike og sennep sammen. Rør olien i lidt af gangen. Smag sennepsdressingen til med salt og peber.