Fibersmoothie
En blød og frisk fibersmoothie er måske en af de nemmeste måder, du kan booste din sundhed på. Og dine smagsløg vil helt sikkert ikke føle sig snydt.
Som du nok har regnet ud, indeholder smoothien sunde kostfibre. Men du får også kalium og et væld af forskellige vitaminer fra nektariner og pærer. God som et supplement til morgenmaden eller et energitilskud i løbet af dagen.
Ingredienser
til 1 person- 1 nektarin
- 1⁄2 pære (blød)
- 1 1⁄2 dl naturel yoghurt
- 1⁄2 dl jordbæryoghurt
- 1 1⁄2 dl appelsinjuice
- 1 1⁄2 dl cornflakes (fiberrige eller f.eks. all bran plus)
- evt. nogle isterninger
Skyl frugten. Del nektarinen i 4 dele og tag kernen ud. Skær den halve pære i mindre stykker og fjern eventuelle kerner samt kernehuset.
Hæld frugtstykkerne og de andre ingredienser i en blender og blend indtil du har en jævn smoothie uden stykker.