Tomatsalat med rødløg
Rødløg, blommetomater, soltørrede tomater og friskhakkede krydderurter er alt du behøver til denne skøne ret.
Ingredienser
- 10 blommetomater eller cherrytomater
- 1⁄2 rødløg
- 2 soltørrede tomater
- frisk basilikum (eller anden krydderurt efter smag)
Skyl tomaterne og skær dem i halve. Anret dem på en tallerken eller et fad. Skær de soltørrede tomater i strimler og drys dem over de friske tomater. Skær rødløget i ringe og fordel løgringene over tomaterne. Pynt tomatsalaten med friskhakket basilikum eller en anden krydderurt.