Hjemmelavet nutella
En sjov opskrift på nutella som kan holde sig i køleskabet i op til 3 uger. Smager pragtfuldt.
Ingredienser
- 100 g hasselnødder
- 400 g chokolade (jeg foretrækker mørk chokolade med ca. 50-60% kakao, men du kan også prøve med lys eller hvid chokolade)
- 1⁄2 l piskefløde
- 100 g smør
Rist nødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter. De må ikke blive sorte. Gnid hinderne af nødderne - det er nemmest mens de er varme. Det kan evt. gøres ved at lægge nødderne i et viskestykke eller et andet "groft" stykke stof, og så gnide dem mod hinanden.
Blend nødderne til "mel" i en blender eller foodprocessor.
Hak chokoladen. Bring fløden i kog og sluk derefter for varmen. Rør chokoladen i den varme fløde - lidt af gangen. Rør også smøret i lidt af gangen. Rør til sidst nøddemelet i og lad nutellaen køle af før den hældes på glas.
Opbevares i køleskabet og kan holde sig op til 3 uger.