Rosinboller
Er almindelige, hvide boller for kedelige? Lav rosinboller! Rosinerne giver lidt bid og i øvrigt har bollerne en lækker, blød konsistens og en appetitvækkende, gylden overflade. Elsket af de fleste og perfekte til kaffebordet, til en festlig anledning eller til et sødt mellemmåltid.
Ingredienser
- 1⁄2 dl vand
- 50 g gær
- 100 g smør
- 1 1⁄2 dl mælk
- 2 æg
- 2 spsk sukker
- 1 spsk honning
- 1 1⁄2 tsk salt
- 2 dl rosiner
- 600 g mel
- 100 g havregryn
til pensling
- 1 æg
Smuldr gæren i fingervarmt vand og hæld det i en skål. Smelt smørret og hæld mælken heri.
Hæld mælken og smørret i skålen, når det er blevet middelvarmt. Tilsæt gradvist resten af ingredienserne og rør godt hver gang en ny ingrediens tilsættes.
Hæld mel i til dejen ikke klæber længere og ælt dejen godt igennem før den sættes til hævning i ca. 40 minutter (til den har fået dobbelt størrelse).
Derefter deles den i 2 lige store dele, der rulles ud som pølser og deles op i 6-7 stykker. I alt skal der være 12-15 boller som lægges på en bageplade med bagepapir for at efterhæve i 10-15 minutter.
Bag bollerne i ovnen ved 225 grader i 10-15 minutter til de er blevet gyldne.