Stegt andebryst
Andebryster kan steges i smør, men man kan også sagtens udelade smørret, hvis der er et godt fedlag på anden allerede.
Her er det bare vigtigt, at man først steger det med fedtsiden nedaf mod panden, når man senere vender den for at stege den modsatte side, bruger man det nu smeltede andefedt.
Ingredienser
til 4 personer- 2 andebryster
- 1 spsk smør
- salt
- peber
Rids andebrysternes fedtlag i tern helt ned til der hvor selve kødet starter. Gnid fedtlaget med salt og peber.
Varm smørret på panden. Steg andebrysterne med skindsiden nedad ved middel varme indtil skindet er sprødt og mørkebrunt.
Steg andebrysterne færdige på den anden side (6-10 minutter afhængig af tykkelse).
Lad kødet trække et par minutter inden det skæres i skiver og serveres.
Hvis du vil have sovs til, kan jeg anbefale denne opskrift på andesovs der kan laves med færdigkøbt andefond.