Islandsk Lagkage
En opskrift på meget dejlig lagkage, som den laves på Island med nøddebund og råcreme. Kommes i fryseren og tages ud en time før servering.
Ingredienser
til 8 personer- 3 æggehvider
- 2 dl sukker
- 100 g hasselnødder
- 100 g saltkiks (evt. TUC)
- 1 tsk bagepulver
- 3 æggeblommer
- 3 tsk vaniljesukker
- 3 spsk sukker
- 1⁄4 l piskefløde
Saltkiksene knuses, nødderne hakkes. Æggehviderne piskes med 2/3 del af sukkeret til en luftig masse. Herefter blandes nødder, kiks, 1/3 sukker, bagepulver sammen for derefter, at røres med æggehvideblandningen. Kommes i en springform (24cm), som er foret med bagepapir. Sættes i en forvarmet ovn (ikke varmluft) på 175 grader i 25 min.
Æggeblommer, vaniliesukker og sukker røres sammen til en æggesnaps.
Piskefløden piskes til flødeskum, hvorefter det røres sammen med æggesnapsen, så det bliver til råcreme.
Når nøddebunden er afkølet og stadig er i springformen, fordeles råcremen ovenpå. Springformen med kagen sættes herefter straks i fryseren, hvor den når den skal bruges tages ud 1 time før den skal nydes/spises.
Velbekommen!