Opskrift på grønlangkål
Grønlangkål er godt, gammeldags tilbehør, som anses for at være en typisk egnsret flere steder i Jylland. Det serveres typisk til skinke eller hamburgerryg.
Denne variant har den traditionelle smag, men mindre fedt end nogle andre udgaver, idet der her kun bruges 1 dl. fløde og intet smør.
Ingredienser
- 600 g grønkål (frisk)
- 3 dl mælk
- 1 dl fløde
- 3 spsk hvedemel
- sukker
- salt
- peber
Skyl grønkålen grundigt. Skær stok og de groveste ribber fra. Snit grønkålen fint.
Rør eller ryst mælk, fløde og mel sammen. Bring det i kog i en stor gryde. Tilsæt den snittede grønkål. Rør godt rundt og lad så retten simre under låg i et kvarters tid eller til kålen er mør.
Smag til med sukker, salt og peber, og servér med f.eks. skinke og brune kartofler.
Se også den smarte omregner, der kan regne fra gram til dl.